Weekendfilm - Terkel i knibe

Det er en dyr omgang – for forældrene

Ibens bandekasse inspireret af Sallys

Ibens bandekasse inspireret af Sallys

Indlægget indeholder Reklamelinks

Da jeg modtog den femte bog i serien om Sally til anmeldelse fra Turbine Forlaget, var jeg ikke umiddelbart begejstret. Jeg må dog indrømme at bogen er vokset på mig. Iben er vild med den. Hendes far bander nemlig også ind i mellem, så Iben har ligesom Sally øjnet muligheden for at skrabe sammen til en tivolitur.

Sallys far bander er skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Det er den femte bog i rækken og handler om Sally og hendes bandende far. Sally vil nemlig rigtig gerne en tur i Tivoli, men da familien lige har været i Zoologisk Have er der ikke rigtig flere penge til sjov. Da Sallys ven Svend fortæller hende, at hans forældre har lavet en bandekasse i forsøget på at få ham til at skære ned på banderiet, får Sally den gode idé selv at lave en bandekasse. Hendes far bander nemlig rigtig meget.

I Sallys far bander lærer man en masse frække bandeord frem for en højere moral. Historien giver heller ikke rigtig mening, da det ender med, at faren bander så meget, at han alligevel kommer til at betale hele den Tivoli-tur, som de ellers ikke havde råd til. Men alt det er lige meget. For historien er fortalt i et let flydende sprog med masser af humor. Sally-karakteren er skøn, og vi skal helt sikkert låne nogle flere bøger om Sally næste gang, vi er på biblioteket.

Billedsiden minder på mange måder om en sjov kommerciel tv-serie. Det var nok noget af det, som skræmte mig lidt i starten. Men det kommercielle kan noget med genkendelighed. Det gælder i denne bog både for børnene og de voksne, hvor Sallys hjem blandt andet er indrettet med Stokkes trip-trap stol og en stor hvid Lyngbyvase.

I kan sagtens købe eller låne Sallys far bander. Pas dog på, at det ikke også resulterer i en bandekasse hjemme hos jer. Det har kostet os dyrt herhjemme allerede.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendfilm - Terkel i knibe