Suverænt reality-tv for børn

Hvad skal vi lave i vinterferien? Astrid Lindgren i Cinemateket

Astrid Lindgrens fine fortællinger og figurer

Astrid Lindgrens fine fortællinger og figurer

Vinterferien nærmer sig. Her på Amager er der vinterferie i uge 7. Jeg er jo på barsel, og Theis har ikke ferie, så vores kulturoplevelser afhænger af, hvor meget søvn, jeg får lov til at få. Iben skal dog holde en fridag med farmor og farfar, hvor de skal på Zoologisk museum. Det glæder jeg mig til at høre mere om. Jeg vil gerne give jer lidt anbefalinger, selvom vi måske ikke selv kommer afsted

Min første anbefaling er Cinamatekets Astrid Lindgren tema. Her i februar viser de et udpluk af Astrid Lindgrens filmfortællinger. Børnene kan derfor nyde Emil, Pippi, Lisa og Ronja på det store lærred. Vi overvejer filmene fra Bulderby eller Ronja Røverdatter.

Da jeg var mindre, var jeg vild med Lisa fra Mellemgården og hendes fortællinger om, hvordan det er, at være eneste pige blandt to drillende brødre fra Bulderby. Derfor har jeg også gemt min gamle bog, som Iben nu har arvet. Vi har indtil videre kun fået læst historien om Lisas fødselsdag, men Iben nød tydelig fortællingen.

Har man lidt større børn vil jeg anbefale filmatiseringen af Ronja Røverdatter. Universet er ret uhyggelig – især scenerne med kragerne. Men det er en rigtig fin fortælling om, hvordan børn vælger venskaber med åbent sind. De løsner sig dermed fra de voksnes fordomme og generaliseringer.

I vinterferien vil der som optakt til filmene desuden være højtlæsning og hygge i Asta Bar og introduktioner i børnehøjde inde i salene. Du finder hele programmet på Cinematekets hjemmeside.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Suverænt reality-tv for børn