Bogkøb på Bogforum

Juleweekend med DRs korskole

DRs juniorkor i Aa kirke

DRs juniorkor i Aa kirke

I sommers holdte vi ferie på Bornholm. Vi var rigtig heldige, at DRs juniorkor holdte koncert i Aa kirke en af de dage, hvor vi gæstede øen. En relativ lun aften kørte vi derfor fra Gudhjem til Aakirkeby for at høre koret synge. Kirken var fyldt allerede 30 minutter inden koncerten skulle begynde, så vi var glade for, at vi var kommet i god tid. Det var en fantastisk oplevelse både at høre de klassiske numre og pop-nummeret skrevet af Marie Key i det flotte kirkerum. Derfor holder jeg altid lidt øje med, hvornår man kan opleve DRs korskole – de var jo også på min anbefaling over arrangementer på kulturnatten.

Og nu kan du igen opleve DRs korskole. I den kommende weekend afholdes der to julearrangementer i koncerthuset i anledning af første søndag i advent.

Lørdag er Silja Okking vært når DR Symfoniorkestret og DR Børnekoret sammen med skolebørn fra Amager inviterer til koncert for hele familien. Der vil blive spillet klassikere fra Nøddeknækkeren og filmmusik. Desuden vil der blive budt på fællessang til blandt andet Rasmus Seebachs julekalendersang.

Søndag synges julen ind, og her er dirigent Philip Faber vært. DR Juniorkoret (som vi oplevede på Bornholm) og 350 amatørsangere fra kor rundt omkring i Danmark synger juleklassikere som ’Nu tændes tusind julelys’ og ’Winter Wonderland’. Koncerten byder desuden på en stor julekalender-medley med alle de sange, vi har hørt gennem årene, når julekalenderne samler familien hver aften frem til den 24. december – og mon ikke børnene også kan synge med på en række af disse?

Der er få billetter tilbage, så skynd dig ind og køb billet, hvis du gerne vil nyde de dygtige kor fra DRs korskole. Søndagens koncert kan du desuden ses direkte på DR.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogkøb på Bogforum