Formidling af krigshistorie til hele familien

Vi er ret vilde med den danske arkitekt Bjarke Ingels herhjemme. Han er en mand, der deler vandene. Jeg kender mange, som synes, at der er alt for meget glas i hans byggerier. Men vi kan altså godt lide hans stil. Vi har selv boet i Ørestadsbyggeriet 8-tallet, så det skyldes nok også gode minder fra vores tid der. Vi var derfor ikke i tvivl om, at vi skulle ind og se det nye Tirpitz museum, da vi i sidste uge var på en lille miniferie i Blåvand.

Efter stor forvirring om, hvordan vi kom fra den ekstra parkeringsplads til selve museet, fandt vi efterhånden hen til den fine indgang. Ja, der var da sat små skilte op, men da vejen ledte gennem et naturområde, hvor det ikke så ud som om, at der normalt kom mennesker, blev vi virkelig i tvivl om, hvorvidt vi var på rette vej. Her kan museet med fordel hjælpe lidt mere på vej – vi var ikke de eneste, der gik forvirrede rundt. Nå, men ved indgangen er man slet ikke i tvivl om, at Bjarke Ingels har været arkitekten bag.

Ved indgangen fik vi udleveret trådløse guide-id. Flere steder på udstillingen kunne man med guiden høre små lydklip om det, som man stod foran. De trådløse guides fungerer rigtig godt. Jeg overhørte flere gange museumsgæster begejstret fortælle om guide-id. Man slipper for at stå foran små skilte med alt for meget tekst. Ligesom at man kan spare pengene til en turguide.

Det fungerer desuden rigtig godt med børn. Iben kunne gå med os rundt, og vi kunne starte fortællingerne lige efter hinanden, sådan at vi kunne snakke om den information, der blev givet i de korte lydklip. Vi så desuden rigtig mange, som ligesom os gik rundt og talte om den information, som de havde hørt. Det er altså ikke altid en selvfølge.

Det er ikke altid nemt at formidle krigshistorie til børn. Vi har hidtil brugt Ibens Oldemor som centrum for fortællinger om Anden Verdenskrig. Men som forældre forsøger vi hele tiden at undlade de mest voldsomme fortællinger. Om det er det rigtige – det ved jeg faktisk ikke. Men på Tirpitz museet har de virkelig formået at tænke formidling til børn ind i udstillingen. Der er skabt et børnerum, hvor børn genfortæller børns minder fra tiden under besættelsen. Børnene fortæller om, hvordan krigen skabte begrænsninger for deres leg og om angsten for bombernes høje brag fx ved en historie om, hvordan muligheden for at kælke i klitterne pludselig ikke var muligt, da tyskerne havde lagt miner ud. Det fungerer fantastisk. Det var stadig lidt voldsomt, men det giver grundlag for at få talt om krig med børnene.

Desuden var der lavet et tegnerum. Her sluttede vi turen af, hvor vi selv fik tegnet tjekkiske pindsvin og talt mere om Anden Verdenskrig og de ting, som vi havde set på udstillingen.

En hær af beton er en fast udstilling på Tirpitz museet og kan opleves hele året rundt. Det er gratis for børn. Og nu ved I, at man skal være opmærksom på de små skilte, når der skal findes vej fra den ekstra parkeringsplads.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.