Når en peberkagebager går til filmen skabes en ny klassiker

Da jeg var barn hørte jeg ekstremt mange lydbøger. Faktisk hørte jeg lydbog hver eneste aften inden, at jeg faldt i søvn. Jeg havde et gammel stereoanlæg, som selv kunne spille kassettebåndet baglæns, sådan at jeg ikke skulle op og vende det. På den måde kunne lydbogen kører hele natten. Jeg har længe forsøgt at finde lydbøger til Iben. Vi havde faktisk talt om, at give hende en iPod og Bluetooth højtalere i julegave, men blev enige om at vente et år.

Vi har dog hørt især to lydbøger sammen. Thorbjørn Egners Folk og røvere i Kardemommeby og Klatremusen og dyrene i Hakkebakkeskoven. Det er to gode fortællinger, som egner sig perfekt som lydbog, da der er et fantastisk soundtrack. Iben kendte derfor historien om Dyrene i Hakkebakkeskoven, inden vi var i den lokale biograf og se den nye dukkefilm.

I animationsfilmen møder vi de kendte figurer Klatremusen, Morten Skovmus, Mikkel Ræv og Bagermester Harepus. Mikkel Ræv er på jagt efter de andre dyr, men da det ikke lykkedes ham at fange dem, forsøger han at stjæle kager fra Bagermester Harepus’ bageri. Den gode Mikkel Skovmus får dog en god idé, sådan at alle dyrene kan leve side om side, uden farer for at de skal blive spist. Den gælder dog kun dyrene i skoven, og der lurer farer fra andre steder, som de ikke har sikret sig i mod.

Det er første gang, at Thorbjørn Egners fortælling filmatiseres. Familien har været påpasselige med at give rettighederne væk. Nu har de dog givet instruktør Rasmus A. Sivertsen, som er kendt for “Jul i Bakkekøbing” lov til at kaste sig ud i en filmatisering. Og hold nu op, hvor er det vellykket. Jeg er glad for, at Egner familien har takket ja til netop dette samarbejde.

Filmen er fortalt i et perfekt tempo, som giver tid til, at man kan dyrke den fabelagtige scenografi. Filmen har egentlig et simpelt udtryk og få scener, men det giver netop plads til de små detaljer, som når Bamsesfars jakke vajer i vinden. Ligesom den valgte farvepalet gør filmen nutidig at se på. Man kunne nemt have valgt en mere afdæmpet farvepalet, som vi voksne nok havde fundet mere æstetisk, men netop de stærke farver fanger børnenes opmærksomhed.

Det gør stemmerne nu også. Der er de velkendte stemmer som Lars Mikkelsen, Ulf Pilgaard og Nicolas Bro, men alle skuespillerne leverer en god præstation. Selv havde jeg ikke hørt Pilou Asbæk lægge stemme til animationsfilm før, men han gør det virkelig godt. Det er for mig hans stemme, som den demokratisøgende Morten Skovmus, der står stærkest for mig. Iben kender jo ikke personerne bag stemmerne, men hun var klart skræmt af Lars Mikkelsens dybe ryst og beroliget af Lisbeth Dahls stemme. Stjerneparaden har kunne betale sig, for der leveres på rigtig højt niveau.

Ja, I har nok gættet det allerede. Jeg er vild med denne film. Da filmen var slut roste Iben filmen helt spontant, og fortalte at hun allerede glæder sig til, at den kommer til leje. Det bedste i følge hende var, da alle skovens dyr arbejdede sammen for at redde den lille Bjørn. En anden dreng i biografen blev af sin mor spurgt, om det var en god film, og om han gerne ville med i biografen en anden gang. Til det svarede han, at det ville han rigtig gerne, hvis det var Dyrene i Hakkebakkeskoven. Jeg er enig. En ny filmklassiker er skabt, og jeg glæder mig allerede til, at vi skal se den igen og igen. Ja, faktisk helt til at vi kan finde den frem, når jeg en gang forhåbentlig får nogle børnebørn.

Har I en ledig dag her i påskeferien, så vil jeg anbefale jer at finde den nærmeste biograf. Hele familien kan komme med. Dyrene i Hakkebakkeskoven spiller indtil slutningen af april, så det kan også nås efter påsken.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.